fredag den 4. marts 2011

Ynglingsbukserne...

I kender det sikkert. Dybt inde i klædeskabet ligger ikke bare et cowboybukser - men der ligger COWBOYBUKSERNE! Det par man købte, da man var i starten af 20'erne. Det par som sad perfekt både om lår og røv. Det par bukser man ALTID havde på i byen og som bare var ynglingsbukserne over dem alle.

Da man blev 25+ kom de til at sidde mere og mere stramt både for og bag. Ved første graviditet blev de lagt ind i skabet med et stille håb om, at man igen efter fødslen kunne komme til at passe dem igen.

Efter en del år ligger bukserne stadig bag i skabet. Man tager dem frem engang imellem. Prøver dem på, men midt på låret går det galt. De sidder urokkeligt fast. Tager et dybt suk og tilbage i skabet igen - for smides ud dét skal de i hvert fald ikke. Tænker ved sig selv, at dagen hvor de igen sidder skal nok komme.

Sådan et par bukser har jeg! Og ved i hvad? I dag sidder de faktisk perfekt igen.... For ét år siden kunne jeg ikke knapper dem og i dag - ja, se selv!


Tænk hvad løb 2-3 gange om ugen kan gøre! Da jeg startede med at løbe i sensommeren 2009 havde jeg små 12 kilo mere på kroppen og kunne ikke passe noget tøj fra "tiden før børn". Nu er tøjet fra 2009 for stort og smidt ud, for netop dét tøj har jeg ikke lyst til at gemme på.

- God weekend til alle jer derude....

3 kommentarer:

  1. Du er for sej! :)

    Også god weekend til dig!

    SvarSlet
  2. Uhh sådan et par har jeg også. Måske jeg skulle behynde at løbe:-)
    Godt gået af dig:-)

    SvarSlet
  3. Kæmpe succes. Det er for sejt. Nu er det også meget sjovere at shoppe igen..:-)

    SvarSlet