fredag den 25. februar 2011

Fridag med kunst og lagkage

En ting er sikkert - hvor er det fedt at have omsorgsdage! Har ikke fortrudt et sekund ,at jeg gik fra det private til det offentlige.

Anyway, i  går havde jeg en fridag sammen med Maja. Vi hentede Majas veninde Camilla i hendes børnehave og tog på Fyns Kunstmuseum, hvor der var aktiviteter for børn.

Først fik vi rundvisning på udstililngen "Et håndtryk", der er fyldt med masser af farver og geometriske former.

Rundvisningen var simpelthen så god og fortalt i den helt rigtige børnehøjde. Børnene blev introduceret til forskellige former og om de har "fart på" eller er rolige. Farver der siger "Her kommer jeg" eller dem der "putter sig". Kolde og varme farver samt at farver også kan forbindes til musik.

Ved et af malerierne skulle børnene, mens de hørte musik, farvelægge en tegning.

Turen sluttede i børneatelieret, hvor akrylfarver og lærreder var skiftet ud med lagkagebunde og glasur i alle regnbuens farver.

Og til sidste var der værsgo....

tirsdag den 22. februar 2011

Hækling på catwalken!

Det er åbenbart ikke kun her i blogland at hækling for alvor er slået igennem. Hækling er blevet hot og London Fashion Week har budt på hæklet designertøj:

mandag den 21. februar 2011

For 10 år siden

Om aftenen havde jeg inviteret min kæreste (nu min mand) på middag. Vi hyggede os, spiste kylligetærte og drak et glas hvidvin.
Pludselig ringede telefonen. Det var min mor. Hun græd som pisket og sagde: " Far er død! Far er død!".

Den dag i februar 2001 blev min far revet væk fra livet af en blodprop.
Den dag i februar blev mit liv forandret for altid.
Den dag i februar oplevede jeg den værste tur mellem Odense og Falster.
Den dag i februar oplevede jeg mor som det skrøbeligste lille barn.
Den dag i februar blev jeg for alvor voksen.
Den dag i februar fandt jeg ud af, hvor skøbeligt livet er.
Den dag i februar står som den værste dag i mit liv.

Far jeg savner dig - og du vil altid fylde meget i mit hjerte og sind.

torsdag den 17. februar 2011

Farfars gør-det-selv børnestol.

Da Maja blev 1 år fik hun af farmor og farfar denne børnestol. Det er én som manden havde brugt som barn.




Stolen kan desværre ikke købes mere, så farfar har selv lavet én mere til Casper.
Jeg synes den er blevet så fin og man kan jo næsten ikke se forskel.


Jeg (og ungerne) er bare så glade for dem og de passer bare så godt ind i vores stue.

onsdag den 16. februar 2011

Hip Hurra det min fødselsdag!

Jep! I dag er det min fødselsdag og jeg har bagt lækre fastelavnsboller til mine kolleger på arbejdet.

Nogle er fyldt med hjemmelavet vaniliecreme og andre har kanelfyld.




Og i gave har jeg fået en Sitting Bull (eller det vil sige den er bestilt og vi venter på den kommer om et par dage).

lørdag den 12. februar 2011

En blog med masser af HAMA

Er lige faldet over en skøn blog med masser af Hama-mønstre og andre sager. Godt nok er siden fransk (tror jeg?), men man skal jo heldigvis ikke læse sig til et perlemønster ;-)


Tjek den ud, den er bare super: http://pat2811.over-blog.com/



onsdag den 9. februar 2011

Første tapetprojekt

Som jeg har skrevet tidligere, vil jeg lave en legekrog til ungerne i vores køkken. Det er jeg nu begyndt på.

Siden vi flyttede ind i huset, har jeg manglet en reol i køkkenet til ungernes legetøj, tegninger mv. Nu har jeg været igang med at tapetsere en hvid og kedelig bogreol, netop til det formål:



Synes resultatet er helt ok - i betragtning af, at det er første gang. Nu mangler jeg et billede hen over kommoden, som gerne må være farverig og indbydende samt noget lys.

Håber at jeg bliver færdig i weekenden, så jeg kan vise det samlede resultat. 

tirsdag den 8. februar 2011

En ugle nederdel

Så er der lidt nyt til Majas klædeskab:

søndag den 6. februar 2011

En meget bestemt og beslutsom ung herre!

Ja, sådan én er jeg beriget med og han er samtidig den kærligste, krammende og  kyssende 19 mdr. gammel dreng som jeg er total forelsket i.
Og nu har den lille fyr besluttet, at han ikke vil bruge sut mere. Fra den ene dag til den anden. Hvis jeg prøver at give ham den, så kaster han med den og råber "NEJ!". Han nægter pure at tage den i munden.
Han er ikke syg, spiser normalt er ikke snottet eller noget som helst. Han synes åbenbart, at han er for "stor" til sut.

Det hele startede med, at manden fik købt nogle andre sutter end de normale. Casper tog den nye sut i munden, suttede lidt på den og tog den ud igen og afleverede den pænt til os igen. Ja, og siden da har de "normale"sutter heller ikke været gode.

I dagplejen vil han heller ikke vil have sut når han skal sove til middag. Den første dag lå han bare med den i hånden, mens han sov.

Det betyder så på den anden side, at det tager længere tid for ham at falde i søvn og om aftenen er han meget urolig. Det er MEGA svært at få ham til at sove igen, hvis han vågner om natten.

Vi må bare acceptere, at nu er Casper uden sut og han også lige skal vænne sig til det ligesom jeg skal.

I aften bliver det 5. aften uden sut og det går bedre dag for dag

torsdag den 3. februar 2011

Pift hjemmet op for under 22 kr.

Det gør man ved, at købe wallstickers i Søstrene Grene som man kan pryde hjemmet med.

Det har jeg gjort tre steder i huset:


Ude i vores køkken  - lige ved siden af børnenes legekøkken er der kommet en smuk vase fyldt med skønne farverige blomster.


I vores stue, ved siden af tipoldemors gyngestol, er der sprunget nogle skønne blomster ud og vi har også fået besøg af en dejlig sommerfugl.



Og endelig er der i soveværelse også kommet smukke blomster, som forskønner væggen sammen med en flot sommerfugl og to guldsmede.

onsdag den 2. februar 2011

Det kribler og krabler...

Ikke i fingrene, men i Majas hår!!! Øv og bvadr og alt muligt andet.

I børnehaven hang der her til eftermiddag en seddel hvor der stod, at der er konstateret lus i børnehaven. Jeg spurgte Maja om hun vidste hvem og hun fortæller det er én af de voksne.

Da Maja havde været i bad her til aften, kæmmede jeg hendes hår og pludselig så jeg den dersen hvide tingest, som bevægede sig på kammen....har aldrig i mit liv set en lus før! Føj føj og atter føj.

Heldigvis fandt jeg kun én og jeg har lige været turen igennem selv og ingen levende hvide klamme tingester konstateret. Det samme gælder Casper. Nu mangler vi Thomas, som er kørt en tur på Apotektet efter luseshampoo.

Øv for en aften!