mandag den 7. juni 2010

Sol og sommer

Så blev det endelig sommer....lækkert, lækkert. For første gang har vi spise ude på vores terrasse og jeg nød det en smule mere end jeg normalt gør, for nu ved jeg med sikkerhed, at det er sidste sommer vi får på Morelvej!

Igen synes jeg at weekenden har løbet alt for stærkt. Lørdag stod både på løbetur, rengøring af hus og have, hygge hos fam. Kongshaug og Hjort og overnattende piger hos os. Sille og Katrine skulle nemlig sove hos os, da Kristina og Henrik skulle til fødselsdag og det gik over al forventning. Ingen problemer eller skænderier overhovedet, men da alle fire sov, var både Thomas og jeg lidt trætte.

Katrine kunne ikke rigtig falde i søvn, så hun faldt i søvn inde i Thomas og min seng, mens jeg lå inde ved hende. Vi blev enige om, at Thomas tog en madras og sov hos Casper og så sov jeg sammen med Katrine. Midt om natten kom Maja ind i sengen til os og kl. 04 kom Sille. Så tre piger og mig i én seng! Sove behageligt – det er vist en tilsnigelse.

Søndag var afslapning og leg i haven. Dejligt afslappende og ja, så grill til aften.

fredag den 4. juni 2010

Det beskidte dusin...

Har lige læst på fpn.dk om undersøgelse af sprøjtegifte i frugt og grønt. Og igen bekræfter det mig i, at det at vælge økologisk er den rigtige beslutning!
I artiklen nævnes "de beskidte dusin" som er det frugt og grønt der har flest pesticiderester i sig - og det er:
  • Bladselleri
  • Ferskner
  • Jordbær
  • Æbler
  • Blåbær
  • Nektariner
  • Peberfrugt
  • Spinat og grønkål
  • Kirsebær
  • Kartofler
  • Vindruer
  • Salat
Man godt vælge det konventionelle, hvis der er tyk skræl, fordi skrællen hæmmer optagelse af pesticider i selve frugten/grøntsagen. Eksempelvis:
  • Avocado
  • Mango
  • Ærter
  • Aubergine
  • Kantalupmelon
  • Vandmelon
  • Grapefrugt
  • Søde kartofler