Så tæt på og så alligevel så langt fra

9 dage tilbage til årets store udfordring - Storebælt ½ marathon.

Jeg har løbet efter min løbeplan og det er gået godt. Jeg har fået km i benene og føler mig egentlig ok i form og ja, så også 3-5 kg lettere end da jeg løb ½ marathon sidste år. MEN....jeg er så begyndt at få nogle fantastiske smertefulde sidestik når jeg løber. Mit tempo er nedadgående og ja - det går bare rent ad H...til!

Da jeg var afsted på min sidste lange 17/18 km tur endte den med, at være så langsom at jeg vil slutte 5-6 min. senere end min løbstid sidste år, hvis jeg holder samme fart den 28. maj. OG DET ER BARE IKKE GODT NOK!

Jeg har flere gange sagt til mig selv, at de to løb ikke kan sammenlignes og jeg bare skal gennemføre og så er tiden sekundær - men jeg kan jo alligevel ikke lade være med at have nogle ambitioner på egne veje og alligevel sammenligner jeg min sluttid til sidste ½ marathon.

Puha - synes slet ikke det løb er sjovt i øjeblikket. Jeg har i alt 4 træningspas tilbage og ud af dem er 2 på over 9 km.

Håber virkelig jeg får styr på primært de onde sidestik jeg døjer med - har googlet rundt i flere dage og har også fundet flere løsningsforslag som jeg er i gang med at afprøve, dog uden den store virkning. Og ja, så håber jeg at mit tempo bliver øget bare en smule

"Vi har da ikke taget skade"....

Er der en sætning som virkelig kan få dig til at se rødt? Det har jeg.

Jeg bliver virkelig hidsig, når man sidder og konversere og samtalen falder på eksempelvis økologiske contra konventionelle madvarer eller på parabener, phatalater eller for den sags skyld rygning og man får denne i hovedet:" Ja, men vi har da ikke taget skade af det!"....nøøj jeg skal tage mig MEGET sammen for ikke at tænde af.

Prøver for det meste at sige, at du ved jo ikke om du får kræft om 10 år eller falder om af en blodprop fordi du blev udsat for passiv rygning i barndommen. Det er jo også påvist at hudkræft som voksen , er en direkte konsekvens af solskoldninger som barn osv.

Det værste der så kan ske er, at få denne sætning tilbage: "Det kan da godt være, men min farfar røg som en skorsten men blev 95 år!" ... Ihh guder!

Den store debat i vores børnehave i øjeblikket er økologisk vs. konventionel mad. Jeg sidder i forældrebestyrelsen og er rigtig glad for det og samtidig er jeg en stor fortaler for økologien.

Vi sidder så til et møde og taler omkring økologi og frugt til børnene. Jeg syntes en frugtordning med økologiske varer er at foretrække - også selvom det skal være en forældreordning (altså forældrene skal komme med frugten).

Det er der så andre som ikke er enige i, da de mener det er for dyrt og det er noget pjat og der er sågar én der mener at "det er bare noget nymoderne pjat som overhovedet ikke er bedre - for VI har da ALDRIG fået økologiske varer som børn - det fantes jo ikke!"

Så synes jeg det er svært at konversere på en god måde. Igen argumentet med at det er sundere er lidt svær at føre frem, da flere undersøgelser ikke peger i den retning (man kan så undres over, HVEM der har betalt denne undersøgelse) - men for naturens skyld qua mindre brug af pesticider, dét kan jo ikke benægtes.
Så nu ser jeg frem til et nyt møde i forældrebestyrelsen som udelukkende omhandler frugtordningen til vores dejlige poder.

Og ja, det kan da godt være jeg er opvokset i et rygerhjem og har fået konventionel mad i min barndom, men jeg er 100% sikker på at mine forældre har gjort det bedste for mig.
Hvis de vidste hvilke konsekvenser passiv rygning har, at parabener er hormonforstyrrende og hvor meget gift konventionelle fødevarer indeholder og hvor meget gift der anvendes i produktionen, så ville de da også have valgt anderledes. Vi vil vores børn det bedste og det har man vel altid gjort? Vi kan jo kun agere ud fra den viden vi har i dag - og ikke bruge undskyldningen  "Vi har da ikke taget skade" - for hvem ved.....