onsdag den 21. juli 2010

Besøg i Søndersø

I går skulle Thomas til Årøsund og hente Maja, der havde været på ferie hos Farmor og Farfar sammen med Christine og Astrid. Hun har haft en super dejlig miniferie i det Sønderjyske - og så endda sammen med ynglings kusinerne!

Nå, men da Thomas var kørt, pakkede jeg lige en lille taske og smuttede en tur op til Yukiko. Hun er alene hjemme i øjeblikket  fordi Martin og børnene er i Hammel og passe hus.
Da vi parkerede bilen og kom ud viste jeg Casper naboens køer. Han var hel vild - dét var bare spændende.
 Yukiko var så sød at tage et billede af os sammen (synes i øvrig jeg ligner en gravid på billedet - og det er jeg altså IKKE!)

Vi fik også den lækreste aftensmad, nemlig Sushi - dog uden tang, så også Casper kunne spise det og det gjorde han også til den store guldmedalje :-)

I dag kalder arbejdet, mens Thomas er hjemme med de to krudtugler og Camilla. Hun skal nemlig lege med Maja hele dagen, så jeg håber alt forløber ok.

fredag den 9. juli 2010

Jordbærbørn

Kan kun anbefale plukselv jordbær hos Revsøre Skovgaard. Vi var derude sidste weekend og det er et super godt sted med mange gode jordbær og rigtig god betjening og så er det et økologisk landbrug.

Maja og Casper havde en dejlig tur og vi fik plukket 10 kg jordbær, hvor de fleste ligger i fryseren klar til at blive til marmelade, saft og andet godt.


Gæs har de også

tirsdag den 6. juli 2010

Gid det snart var ferie..

2½ uge inden ferien! 3½ uge inden vi får nøglerne til vores nye hus! Det bliver vist en super sommer der går os i møde. Når jeg får ferie tager vi én uge i sommerhus og får nøglerne til vores nye hus når vi kommer hjem igen. Det er bare SÅ fedt. Det er helt ubeskriveligt så meget jeg glæder mig..

Ellers alt vel i det lille hjem. Casper er ved at blive rigtig fræk og er en rigtig lille copy-cat. Det er rigtigt sjovt at observere hvordan han efterligner alt det vi andre gør - specielt Maja.

For nogle uger siden var Maja og jeg i Tivoli. Vi tog en rigtig pigetur til Københaven. Først med toget til Nørreport, så derefter Metroen til Kongens Nytorv og så gik vi hen til Amalienborg. Vi var også en tur inde i Palæet hvor Frederik og Mary skal flytte hen. Bagefter gik vi tilbage og tog bussen til Tivoli. Og så stod det på Tivoli resten af dagen. Hun var ellevild og vi havde bare en rigtig dejlig dag sammen os to...elsker sådanne dage helt vildt meget.