I går hentede jeg Maja efter 3 dages ferie hos sin mormor. De har haft nogle fantastiske dage, hvor de har hygget sig og Maja er blevet godt og grundigt forkælet.
Jeg er virkelig glad for, at Maja i dén grad holder af sin mormor. Selvom min mor og jeg til tider er på kant med hinanden og vi ikke altid forstå hinandens beslutninger og handlinger, så det jo stadig MIN dejlige mor - og hun er jo den "eneste" jeg har tilbage. Jeg er enebarn og min far er død.
Derfor er det også rigtig svært for mig at forstå min mors prioriteter og livsstil. Hun vælger - i mine øjne - at ødelægge sit liv ved at ryge alt for meget.
Hun har i de sidste 10 år mistet sin mand, haft brystkræft, fået to børnebørn samt fundet kærligheden igen - og alligevel vælger hun at pulse løs. De seneste par år har hun fået meget allergi og kan nogle gange næsten ikke trække vejret. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad det er for noget allergi. Hun kan ikke lugte/smage mere og ALLIGEVEL fortsætter hun med at ryge.
Jeg bliver simpelthen så gal på hende og skuffet! Dybt inde i mig har jeg en frygt for at hun igen bliver syg af kræft - og at det næste gang ikke går godt. Jeg er bange for, at hun får konstateret KOL eller får en hjerneblødning eller hjertestop (som min far). I min mors familie de aldrig blevet særlig gamle. Min egen mormor var kun lige omkring 70 da hun faldt om og dødede og min morfar blev 63 år og sådan kunne jeg blive ved.
Jeg har prøvet at tale med min mor omkring hendes rygning - bare sådan stille og roligt. Men det er også skide svært, for det er jo ikke mit liv og har jeg egentlig ret til at blade mig i hendes liv? Hun ser det som et angreb, mens jeg jo bare gerne vil have hende hos mig i mange år endnu - og ikke mindst, at ungerne har deres mormor som de elsker så højt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar