Tænk nu er der under 1 mdr. til at Casper bliver 1 år! Det er altså helt vildt. Jeg aner bare ikke hvor tiden forsvinder hen, for jeg ser jo ikke én dag ældre ud ;-)
Casper han er bare en rigtig skøn charmetrold, som ligner sin far op ad dage – og det siger ALLE vi møder, så der er jo helt sikkert noget om snakken .
Udviklingsmæssigt var han super hurtig til at kravle og komme omkring, men det med at gå på sine to ben, det lader vente på sig. Han står nu alene uden støtte og kan også gå hvis vi holder ham i begge hænder og det er blevet meget bedre hen over pinsen. Men kravle det er nu det han helst vil.
Og det er så sjovt at se hvordan han efterligner Maja både i lyde og i fagter og ikke mindst i hvad hun spiser! Hvis hun får noget han ikke får, så er der et hylen og skrigen indtil han også får et stykke. For temperament det har han , meget mere end hvad jeg husker Maja havde i den alder.
Små ord er han også begyndt på: Hej og Tak. Eva siger han også siger bøh og lyde a la ” hvad er det?”
Og Pinsen er lige overstået og det er bare en bedste ”ferie” længe. Lørdag var Thomas og Jeg hos Dorte og Morten til grillarrangement sammen med Bente, Henrik, Elisabeth, Mads og Carina. En rigtig hyggelig dag med masser af god mad – og vin. Med tre gravide kvinder, så var der rigeligt med vin til os andre. Elisabeth har 10 uger tilbage af sin graviditet og Dorte og Bente er helt nygravide, men Dorte var nu i tvivl om hun var gravid alligevel. Det er nu pudssigt som tvillingerne følges ad på alt – og det er da også på tide at få små poder, de er begge på vej til de 38 og både Henrik og Morten er på vej til de 45!
Søndag var vi sammen med fam. Nielsen. Vi tog en tur på Egeskov med en pakket frokostkurv og det var en succes. Skønt vejr, skønne venner og skønt sted. Bagefter tog vi hjem til os og grillede. Vi var alle trætte, så de tog hjem efter maden. Skøn, skøn dag.
Mandag var oprydnings- og sorteringsdag. Begge børns værelser er nu blevet ryddet grundigt op og der er sorteret tøj, som er blevet for småt. Også lånetøjet er blevet sorteret og vasket. Dejligt man kan låne tøj fra andre, det sparer en for mange penge.
I morgen skal Maja til 4 års undersøgelse og der skal hun også vaccineres! Uha, det bliver ikke sjovt, hverken for mig eller hende. Godt Thomas tager med!
Maja:
”Mor du skal altså trykke på knappen for at komme ud af døren til mit værelse” siger hun, mens hun spærrer sin dør med arme og ben. Hun peger på dørkarmen og signalere at der er knappen. Jeg trykker på ”knappen” og hun siger: ”hi, hi , den virker ikke”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar