Om aftenen havde jeg inviteret min kæreste (nu min mand) på middag. Vi hyggede os, spiste kylligetærte og drak et glas hvidvin.
Pludselig ringede telefonen. Det var min mor. Hun græd som pisket og sagde: " Far er død! Far er død!".
Den dag i februar 2001 blev min far revet væk fra livet af en blodprop.
Den dag i februar blev mit liv forandret for altid.
Den dag i februar oplevede jeg den værste tur mellem Odense og Falster.
Den dag i februar oplevede jeg mor som det skrøbeligste lille barn.
Den dag i februar blev jeg for alvor voksen.
Den dag i februar fandt jeg ud af, hvor skøbeligt livet er.
Den dag i februar står som den værste dag i mit liv.
Far jeg savner dig - og du vil altid fylde meget i mit hjerte og sind.
Jeg kan slet ikke forestille mig hvor slemt det må have været. Sidder med kuldegysninger over det hele. Dejligt at I har haft hinanden gennem sorgen.
SvarSletPuha, er det allerede 10 år siden. Vidste slet ikke at det var igår. Jeg husker også tydeligt hvordan jeg fik beskeden og hvor meget jeg tænkte på dig.
SvarSletJeg kan se din far for mig helt klart og så sent som forleden så jeg en hvor jeg tænkte - hov, han ligner da ....
Men han sidder der oppe og kigger ned på dig :) Måske tænke han også: "Hvad pokker skal de bruge de der smarte flade fjernsyn til" ;)
Kram til dig