onsdag den 10. marts 2010

En typisk onsdag

Ahh - så er det blevet aften og har siddet i et par timer for at lære det her bloghalløj at kende og lege lidt med bloggens layout....synes resultatet er godkendt.

Det har være en dejlig dag, men en typisk Tina-dag. Dagen startede med at vi - som vanen tro, kommer lidt senere ud af sengen end beregnet (den var jo næsten 6 inden Thomas gik i bad.....brrr, det er altså mindst 1½ time for tidligt til mig. Tror virkelige ALDRIG jeg lærer at stå tidligt op!). Nå, men gang i ungerne - Casper var et brokkehoved ved morgenmaden, som sædvanlig og Maja trissede rundt og legede og spise sin morgenmad. I dag fik hun hjemmebagte grovboller med farmors hindbærsyltetøj... Så alt i alt en morgen som de fleste...

Havde en god dag på arbejdet og tog hjem lidt over kl. 15 for at hente børn. Fik også indfanget Maja i børnehaven og vi kom hen til Eva for at hente Casper. Hmm - det var så dér jeg opdagede at vi skal i legestue i morgen og jeg havde som normalt taget den lille bil. Nå, men vi kører hjemad og så opdager jeg, at jeg selvfølgelig ikke har fået nøgler med. Ringer til Christina om vi måtte komme -hurra for gode venner! Vi var hos Fam. Nielsen i en times tid, indtil Thomas kom hjem fra arbejdet.

Maja og jeg tog derefter til gymnastik. Aftensmaden var ikke et hit. Maja var overbevidst om, at der i kyllingefrikadellerne var løg eller ost i - for de smagte altså ikke godt! Tak for det min skat. Til gengæld er hun vild med de hjemmebagte abrikosbrød og mine dadel- og figenkugler.

Nu kalder min seng - og min nye bog "Alt oplyser sig". Den tegner til at blive en god én af slagsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar