tirsdag den 8. februar 2011

En ugle nederdel

Så er der lidt nyt til Majas klædeskab:

søndag den 6. februar 2011

En meget bestemt og beslutsom ung herre!

Ja, sådan én er jeg beriget med og han er samtidig den kærligste, krammende og  kyssende 19 mdr. gammel dreng som jeg er total forelsket i.
Og nu har den lille fyr besluttet, at han ikke vil bruge sut mere. Fra den ene dag til den anden. Hvis jeg prøver at give ham den, så kaster han med den og råber "NEJ!". Han nægter pure at tage den i munden.
Han er ikke syg, spiser normalt er ikke snottet eller noget som helst. Han synes åbenbart, at han er for "stor" til sut.

Det hele startede med, at manden fik købt nogle andre sutter end de normale. Casper tog den nye sut i munden, suttede lidt på den og tog den ud igen og afleverede den pænt til os igen. Ja, og siden da har de "normale"sutter heller ikke været gode.

I dagplejen vil han heller ikke vil have sut når han skal sove til middag. Den første dag lå han bare med den i hånden, mens han sov.

Det betyder så på den anden side, at det tager længere tid for ham at falde i søvn og om aftenen er han meget urolig. Det er MEGA svært at få ham til at sove igen, hvis han vågner om natten.

Vi må bare acceptere, at nu er Casper uden sut og han også lige skal vænne sig til det ligesom jeg skal.

I aften bliver det 5. aften uden sut og det går bedre dag for dag

torsdag den 3. februar 2011

Pift hjemmet op for under 22 kr.

Det gør man ved, at købe wallstickers i Søstrene Grene som man kan pryde hjemmet med.

Det har jeg gjort tre steder i huset:


Ude i vores køkken  - lige ved siden af børnenes legekøkken er der kommet en smuk vase fyldt med skønne farverige blomster.


I vores stue, ved siden af tipoldemors gyngestol, er der sprunget nogle skønne blomster ud og vi har også fået besøg af en dejlig sommerfugl.



Og endelig er der i soveværelse også kommet smukke blomster, som forskønner væggen sammen med en flot sommerfugl og to guldsmede.

onsdag den 2. februar 2011

Det kribler og krabler...

Ikke i fingrene, men i Majas hår!!! Øv og bvadr og alt muligt andet.

I børnehaven hang der her til eftermiddag en seddel hvor der stod, at der er konstateret lus i børnehaven. Jeg spurgte Maja om hun vidste hvem og hun fortæller det er én af de voksne.

Da Maja havde været i bad her til aften, kæmmede jeg hendes hår og pludselig så jeg den dersen hvide tingest, som bevægede sig på kammen....har aldrig i mit liv set en lus før! Føj føj og atter føj.

Heldigvis fandt jeg kun én og jeg har lige været turen igennem selv og ingen levende hvide klamme tingester konstateret. Det samme gælder Casper. Nu mangler vi Thomas, som er kørt en tur på Apotektet efter luseshampoo.

Øv for en aften!

mandag den 31. januar 2011

Projekt babyface

Omkring ca. ved denne tid går jeg i vinterpanik. Sidste år var det håret det gik ud over. Gik fra at være brun/blond til helt mørkt - næsten sort.

I år er det så mit ansigt! Det er jo en katastrofe. Jeg har mega tør og glansløs hud, kroniske sorte rander under øjnene og så er jeg begyndt at få smårynker!!!

Så nu er projekt babyface skudt i gang. I fredags gik jeg en tur i Matas og bodyshop og NU skal jeg have en blød og lækker vinterhud.



Vitamin E serum som tilfører huden ekstra fugt og beskyttelse.










Øjencreme som glatter og blødgør omkring øjnene og samtidig skulle gøre huden mere smidig.












Og så til sidst en helt almindelig ansigtscreme fra Matas.
Jeg er blevet rigtig positiv overrasket over cremen. Den virker god fugtighedsgivende og perfekt til min type hud.





Nu må vi se om det har nogen virkning. Om rynkerne omkring øjnene bliver mindre, tvivler jeg meget på, men hvis jeg bare ser en anelse mere frisk ud (= mindre rander) så er jeg rigtig godt tilfreds.

fredag den 21. januar 2011

Prøveklud


I går tømte Maja det meste af sit tøjskab ud over hele gulvet.

Casper syntes det var skønt med alt det tøj på gulvet og han brugte lang tid på at prøve hendes tøj på sin helt egen måde.

Hurtige bukser


Endnu engang har symaskinen været igang. Denne gang nogle hurtige og nemme bukser til Casper.

Jeg synes det er skønt at sy i velour og ungerne elsker at rende rundt i tøjet.