hjemmearbejdsdag

Manden er på arbejdet, børnene afleveret og roen sænker sig over huset. Kaffen brygges i køkkenet, mens jeg går ind i stuen og tænder computeren og finder bøgerne frem.

Gaber lidt, får en kuldegysning og overvejer om jeg ikke lige skulle tænde lidt op i brændeovenen.

Henter kaffen, smørrer mig en rugbrødsmad med honning fra Harboøre og så er jeg ellers klar til at angribe dagens udfordringer!

Elsker hjemmearbejdsdage - bare synd det var i torsdags....

Min lille håndværker

Casper er vist en rigtig dreng. Hver gang Thomas skal lave noget hjemme - enten hænge billeder op, trække ledninger eller andet "mande arbejde" er Casper på pletten.

I weekenden fik Thomas gjort vores hovedentré færdig ved at sætte lister op. Casper var vildt interesseret og skulle nærmest sidde oven i Thomas.

Eva, hans dagplejemor, siger også at han gerne hjælper med når Lars er igang. I fredags var han hjemme og ordnet det sidste på deres nye køkken. Casper var med til at holde tommestok og andre dimser for ham. Hun fortalte at Casper var fuld optaget og koncentreret om Lars' arbejde i over ½ time - og det er altså meget når man er 15 mdr.

2 timer og 17 minutter

Jeg gjorde det - og det var den fedeste oplevelse!! I går kl 11.17 paserede jeg mållinjen og mit første ½ marathon var i hus. Jeg kom endda i mål over 10 min før end forventet!

Det var den ultimative fedeste følelse - ikke bare at gennemføre men også under selve løbet. De første 10-12 km fløj bare afsted. Jeg  var helt høj og på et tidspunkt blev jeg så overvældet af glæde, at jeg nærmest kom til at småtude. Vildt at sådanne følelser kommer frem, mindst når man venter det. Stemningen var super god undervejs ikke bare fra publikum, men også fra alle de andre medløbere.

De sidste 5 km var hårde, men da jeg havde passeret de 18km stod nogle af vores super dejlige venner og heppede på mig. Det løftede mig, så jeg kunne komme igennem de sidste km mod mål.

Jeg er bare SÅ klar på at gøre det igen. Belsutning er allerede taget og jeg deltager helt sikkert i HCA ½ Marathon 2011. Men inden skal Storebæltsbroen tilbagelægges, når jeg den 28. maj deltager i Storebælt ½ marathon.

Angående min krop i dag, så er jeg slet ikke så træt og øm som jeg have frygtet. Altså jeg kan bestemt godt mærke at jeg har brugt min krop. Mit højre lår er lidt ømt og mit venstre underben er også lidt mærket, men ud over det, så er jeg super duper frisk. Jeg krammede også på min dejlige hovedpude i går fra kl 20.30 og frem til i morges kl 06.15 :-)

Kan I have en fantastisk dejlig mandag derude - jeg er i hvert fald stadig høj af glæde!

Fredag på kontoret

Hver fredag er der brød på kontoret. Vi skiftes til at medbring brød i dag var det min tur. Som jeg nu snart har ry for her på stedet, så bager jeg tit kage til mine søde kolleger og i dag var ingen undtagelse.

På bordet sammen med morgenbrødet stod disse hjemmelavet cupcakes med Morbæricing.

Vi tæller ned

Så er der kun 4 dage til disse fødder skal begive sig ud på sin længste løbetur til dato.

Jeg er spændt og nervøs samtidig med at jeg glæder mig til at tage udfordringen op.

1 år er gået siden jeg besluttede mig for, at JEG også ville prøve en ½ marathon og nu er det altså lige om lidt....waw

Men ellers har jeg været et par dage på kursus i Taastrup og har bare siddet total meget ned, så i går da jeg var afsted var benene tunge og trætte, men det gik alligevel ok - nu var det så også kun lidt over 7 km.

En anden men rigtig øv ting er, at min gamle skade under min venstre fod er kommet igen. Det brænder og gør ondt - og jeg ved godt hvorfor. Da jeg skulle til konferencen i Taastrup gik jeg fra stationen og derhen. Jeg gik langt og hurtigt i et par dårlige sko der ikke støtter mine fødder godt nok!! Hvornår lærer jeg det? Og selvfølgelig har jeg glemt min tennisbold hjemme, så jeg ikke kan massere foden på arbejdet i dag!!

Nå, men jobbet venter på mig, kan I have det godt derude til vi ses igen!

Hvorfor syg nu??!

Det er bare pisse træls for at sige det lige ud! Jeg er blevet snot forkølet og vi skriver den 7. september og løbet er derfor kun 12 dage væk. Jeg har nu ikke været ude at løbe i 6 dage pga. det lorte forkølelse og det hele er bare noget møj!!!

Må tage mig sammen i løbet af i dag og komme ud på bare 5 km, så samvittigheden kan blive lidt bedre! Har bare lyst til at smide håndklædet i ringen og droppe det løb!!

3905

Så er der ingen vej tilbage - 3905 er mit nummer. Har netop modtaget denne deltagerbekræfelsesmail fra HCA Marathon:

Og i dag har jeg været ude på min længste distance indtil nu - 16, 5 km. Synes absolut godt det kunne have gået bedre. Jeg ved ikke lige hvad der sker for mig og min psyke i øjeblikket.

Kunne for 3 uger siden løbe 14 km i et træk og var stadig glad og klar til mere ved hjemkomst - men NU! Jeg kæmper og kæmper for at komme igennem distancen. Jeg valgte at have vand med i dag - hvilket desværre forstyrrede mit løb en del. Desuden gik jeg ca. ved hver 5 km for at få lidt at drikke. Den del af det gik godt ;-). Men igen følte jeg at jeg gik kold undervejs og måtte ned at gå flere gange end jeg syntes var sjovt. Men de sidste 4 km gik ok - heldigvis da.

Nå, men jeg skal jo nok komme igennem løbet den 19. september. I den næste tid er det vist nødvendigt at arbejde på at få min viljestyrke og psyke på rette vej!!!