fredag den 17. september 2010

Fredag på kontoret

Hver fredag er der brød på kontoret. Vi skiftes til at medbring brød i dag var det min tur. Som jeg nu snart har ry for her på stedet, så bager jeg tit kage til mine søde kolleger og i dag var ingen undtagelse.

På bordet sammen med morgenbrødet stod disse hjemmelavet cupcakes med Morbæricing.

torsdag den 16. september 2010

Vi tæller ned

Så er der kun 4 dage til disse fødder skal begive sig ud på sin længste løbetur til dato.

Jeg er spændt og nervøs samtidig med at jeg glæder mig til at tage udfordringen op.
1 år er gået siden jeg besluttede mig for, at JEG også ville prøve en ½ marathon og nu er det altså lige om lidt....waw



Men ellers har jeg været et par dage på kursus i Taastrup og har bare siddet total meget ned, så i går da jeg var afsted var benene tunge og trætte, men det gik alligevel ok - nu var det så også kun lidt over 7 km.

En anden men rigtig øv ting er, at min gamle skade under min venstre fod er kommet igen. Det brænder og gør ondt - og jeg ved godt hvorfor. Da jeg skulle til konferencen i Taastrup gik jeg fra stationen og derhen. Jeg gik langt og hurtigt i et par dårlige sko der ikke støtter mine fødder godt nok!! Hvornår lærer jeg det? Og selvfølgelig har jeg glemt min tennisbold hjemme, så jeg ikke kan massere foden på arbejdet i dag!!

Nå, men jobbet venter på mig, kan I have det godt derude til vi ses igen!

tirsdag den 7. september 2010

Hvorfor syg nu??!

Det er bare pisse træls for at sige det lige ud! Jeg er blevet snot forkølet og vi skriver den 7. september og løbet er derfor kun 12 dage væk. Jeg har nu ikke været ude at løbe i 6 dage pga. det lorte forkølelse og det hele er bare noget møj!!!

Må tage mig sammen i løbet af i dag og komme ud på bare 5 km, så samvittigheden kan blive lidt bedre! Har bare lyst til at smide håndklædet i ringen og droppe det løb!!

onsdag den 1. september 2010

3905

Så er der ingen vej tilbage - 3905 er mit nummer. Har netop modtaget denne deltagerbekræfelsesmail fra HCA Marathon:


Og i dag har jeg været ude på min længste distance indtil nu - 16, 5 km. Synes absolut godt det kunne have gået bedre. Jeg ved ikke lige hvad der sker for mig og min psyke i øjeblikket.

Kunne for 3 uger siden løbe 14 km i et træk og var stadig glad og klar til mere ved hjemkomst - men NU! Jeg kæmper og kæmper for at komme igennem distancen. Jeg valgte at have vand med i dag - hvilket desværre forstyrrede mit løb en del. Desuden gik jeg ca. ved hver 5 km for at få lidt at drikke. Den del af det gik godt ;-). Men igen følte jeg at jeg gik kold undervejs og måtte ned at gå flere gange end jeg syntes var sjovt. Men de sidste 4 km gik ok - heldigvis da.

Nå, men jeg skal jo nok komme igennem løbet den 19. september. I den næste tid er det vist nødvendigt at arbejde på at få min viljestyrke og psyke på rette vej!!!

mandag den 30. august 2010

Mandagen efter....

Så blev det mandag - og sikken en weekend vi lige har haft. Der har simpelthen været knald på lige fra vi stod op til vi gik i seng.
Lørdag kl 9 overdrog vi nøglerne til Signe - og hvilken lettelse! Vi håber hun bliver rigtig glad for at bo på Morelvej og hvor fedt vi kun har base ét sted!! Efter hun fik nøglerne og vi fik sagt pænt farvel til huset drog vi til fødselsdag hos Christine i Ballerup. Sad ned hele dagen og spiste. Dog afbrudt af en tur på legepladsen med alle børnene. Dejligt at komme lidt ud.
Lørdag aften var et rent puttehelvede for Casper ville jo bestemt ikke sove, da han mente at 1½ time i bilen var nok. Men kl 21.30 sov kan endelig.
Søndag stod den på Legoland hele dagen. Og igen ingen middagslur til den lille Bagsæde General og 1 times søvn i bilen på vej hjem var bestemt nok ifølgen drengen! Igen - han sov omkring kl 21.00, hvilket vi alle fire i øvrig gjorde. Maja og Casper i deres egen seng. Thomas på en madras på gulvet hos Casper og mig fuldt påklædt i sengen.
Jeg vågnede kl 22.30 og tænkte - shit, det var så den løbetur! Stod på børstede tænder - vækkede Thomas og gik i seng!
Sikken en weekend må man sige...

fredag den 27. august 2010

Huset er klar til aflevering!

Så er det snart endeligt med vores hus på Morelvej. I går havde jeg fridag og så blev der gjort rent på Morelvej. Stor tak til Christina som kom og gav en hånd med. Summa sumarum huset er rengjort - alle ting flyttet til vores nye "slot" og lørdag kl. 9 overdrager vi nøglerne til Signe. En hel fantastisk følelse og så alligevel en smule vemodigt.

Vi flyttede i 2005 ind på Morelvej, da jeg var gravid med Maja. I de 5 år hvor vi har boet på Morelvej, er der virkelig sket meget i vores liv. Ting som har haft stor betydning for os og som stadig betyder ufattelig meget:
  • Maja blev født i 2006
  • Jeg blev færdig med mit speciale i 2007
  • Jeg fik mit første fuldtidsjob i 2008
  • Thomas gik fra at være selvstændig til at arbejde hos Oxygen Software i 2008
  • Min mor blev gift med George i 2008
  • Casper blev født i 2009
  • Jeg skiftede job i år
  • Vi har fået nogle rigtig gode venner, som betyder meget for os: Familien Nielsen, Familien Kongshaug og Familien Falk
  • Vi har i de seneste 5 år haft de mest fantastiske naboer i Gurli og Bent
Vi vil have rigtig mange gode minder fra Morelvej, men både Thomas og jeg er også helt enige om, at det nye hus er perfekte for os og for vores familie. Det nye hus er bare VORES HUS! Det er det helt rigtige sted for vores børn at vokse op i og det er det helt rigtige sted for både Thomas og jeg!

Vi fandt i øvrigt i sidste uge den helt perfekte lille plet kun ca. 500 m fra vores hus. Det er inde i skoven og helt nede ved åen, hvor børnene kan stå med fiskenet og fange små fisk. Der er endda borde og bænke til at tage madkurven med. Må helt sikkert have kamerat med næste gang vi skal derned.

mandag den 23. august 2010

åhh... jeg ville ønske

  • Jeg havde tid til at få hæklet noget mere
  • Jeg havde tid til at få syet noget tøj ud af alt det fantastiske stof jeg har liggende
  • Jeg havde tid og mulighed for at få indrettet min nye syværelse
  • Jeg havde tid til at få gjort en masse ting i det nye hus
  • At det snart er weekend og denne uge overstået, for vi skal nemlig flytte alle vores ting fra Morelvej + have gjort huset rent. Og vi har kun 5 dage..puha
  • Jeg kunne ligge under min dyne og bare lave ingenting